"National kunst"

"National kunst"
er et farlig program.
Det förer ofte til ufrugt-
bar isolation, til
selvgod utfoldelse
av nationens dårligste
egenskaper, til dilletanteri,
til gloret rosemaling
og meningslös drage-
stil.
Men det kan allikevel
ikke negtes, at meget
av det bedste i norsk
kunst i de sidste
100 år bygger på
et slikt program .
- nærmere bestemt [Page 2]
på et "national-
romantisk" program,
en fölelse -
betonet vilje til at
gi vort etget, præget
som det er av norsk natur og av norsk
historie.
På malerkunstens
område kan vi
fölge en slik na-
tional-romantisk
linje helt tilbake
til prof. Dahl,
til hans förste store
reise i hjemlandet 1826. [Page 3]
Det gjör ikke Dahls
kunst mindre værd-
fuld, at den delvis
bygger på fremmed
forutsætninger -
i förste række indtryk
av gammel hollandsk
kunst.
Den blir allikevel fuldt
og helt national,
et egte og naturlig
utslag av norsk
fölelsesliv.
Tolkningen av norsk [Page 4]
natur er fra det
öieblik, fra 1826,
blit det centrale
emne for norsk malerkunst.
Senere kommer folke-
livskildringen til,
med Adolf Tide-
mands fremtreden
i 1840-årene.
Og gjennmem flere
er den national-
romatiske retning
helt dominerende
i norsk malerkunst. [Page 5]
Men forholdene
forandrer sig, og
andre ideer trænger
sig frem.
Norsk malerkunst
kommer i 1870-
og 80-årene under
fransk indflydelse
- en fremmed ind-
flydelse, som endri
den dog idag gjör
sig sterkt gjældend.
Det er ikke min me-
ning, at denne [Page 6]
utvikling har vært
av det onde.
Den var sikkert uund-
gålig og indebar
et sterkt moment
av sind nöktern-
het, som dannet
en nödvendig mot-
vegt mot det
foregående tids
föleri.
Fremfor alt belyser
den en sund reaktion
mot det sterkt
fremherskende litte- [Page 7]
rære drag i den
ældre norske
malerkunst.
Man sökte n, på
fransk grundlag, efter
de rent maleriske
værdier.




- Men enkelte norske
malere kunde ikke
riktig glemme den
gamle fölelsesmessige [Page 8]
indstilling overfor
norske natur og
norsk fölelsesliv.
Erik Werenskiold tar
helt bevidst det den
nationale linie op
i sine eventyrillustra-
tioner, senere også
i sine landskaper
Gerhart Munthe
kommer til med
sine dekorative
arbeider, og snart
får vi i 1890-
årene vor anden
nationalromantiske
periode. [Page 9]
Det er i denne tid,
at de unge norske
malere opdager
Telemarken -


tid - en kortvarig
blomstring, som
sætter sin rikeste
frugt i den store
illustrerte Snorre-
utgave, og som
avsluttes ved
den Halfdan [Page 10]
Egedius's tragiske
död i 1899.
1899 - det er netop
det år, da den
unge Nikolai
Astrup for förste
gang trær ind i Harriet Backers
malerskole for
at bli norsk
kunstner.
Det er sikkert mere
end et tilfælde,
at disse to begiven- [Page 11]
heter falder sammen
i tid.
Ti Nikolai Astrup
blir den som tar
tråden op. Han
blir det, som på
sin egen helt
selvstændige måte
erstatter os, hvad
landet tapte ved
Egedius's död.
Han blir
national-
romantikkens natur-
lige fortsættelse. [Page 12]





Om vi i det hele tat
tör tale om tradi-
tion i norsk
malerkunst, da
finder vi den her
- i den linie, som
förer fra Dahl og
Tidemand over
Werenskiold og
Egedius til Nikolai
Astrup [Page 13]
Na. var födt
i Bremanger prest-
gård 30. aug. 1880.
Få år efter, i 1883, blir
hans far, som var
prest, forflyttet til
Jölster, og her
tilbragte Na. alle
sine barneår.
Her grodde han fast,
hit kom han tilbake
som voksen efter
studieårene, her
giftet han sig og
her satte han bo.
Her levet han og her döde han. [Page 14]
Han begynte tidlig
at tegne og male.
Men ingen tænkte den-
gang på, at han
skulde bli kunstner.
Faren vilde halst
han skulde bli prest.
Han

går en tid
på skole i Trond-
hjem, hvor han
tar middelskole-
examen, og så
kommer han hjem [Page 15]
til Jölster igjen,
hvor han er lærer
for sine söskend
og selv så småt
begynder at læse
til artium.
Men det gik vist ikke
særlig fort frem-
over med studierne.
Mere og mer tar
kunstnerinteressene
overhånd, og det
ender med, at
faren omsider,
da Nik. var 19 [Page 16]
gammel, til at
la ham få sin
vilje og bli maler.
Og i 1899 kommer
han så, som jeg
nævnte, ind på
Harriet Backers
malerskole i Oslo.
- Jeg tviler ikke på,
at Na. i ethvert
tilfælde vilde vore
blit en sæpræget
og betydelig maler,
når han vel var [Page 17]
slåt ind på den
bane.
Men jeg tror allikevel
det var et ene-
stående held, at
han netop
kom ind i det
kunstnermiljö, som
Oslo dengang eiet.
Harriet Backer - en
av de egteste og
fineste kunstner-
skikkelser vort
land eier - blev
hans förste lærer, [Page 18]
og vi kan være
sikker på, at
de unge, som den
gang færdedes i
hendes atelier,
var sterkt præget
av tidens interesse
for de nationale
værdier.
Det er årene like
för 1905, og det
er, som jeg nævnte,
Snorreillustrationernes
og Halfdan Egedius'
tid. [Page 19]
Hvad det hittil hadde
vært uklare drömme
hos den unge Na.
måtte netop i
dette miljö skyte
sterk vekst.
Han måtte föle,
at han var på
ret vei - at også
han skulde være
med at skape
den store norske
kunst.
Ingen kunde dengang [Page 20]
vite, at utviklingen
snart skulde gå
i en helt anden
retning.
Det vilde efter min
opfatning bero på
en feilagtig
vurdering av be-
grepet "originalitet",
om vi ikke vilde
ta dette med som
en væsentlig faktor,
når det gjælder
at forklare kunstnere- [Page 21]
individualitetens
tilblivelse. Ingen
er så original,
at han ikke be-
vidst eller ubevidst
er i kontakt med
sin tid - i sym-
pati eller som
en, der reagerer.
Jeg er ganske sikker
på, at Na. ikke
var gåt til sin
gjerning med samme
overbevisning og
sammen indre styrke, [Page 22]
hvis han ikke
i disse grundlæggende
studieår hadde
fölt sig i lykkelig
overenstemmelse
med sin tid.
En kunst som Na's
skapes ikke bare
på instinkt.
Jeg tror ikke
vi i mindste måte
går hans ære for
nær, om vi også
regner med miljö
og utdannelse som [Page 23]
faktorer a væsent-
lig betydning.
Jeg vet ikke, hvordan
Na. selvfölte
det dengang -
men det forekommer
mig, som om det
må ha vært en
lykkelig tid av hans
liv - de to studie-
år i Oslo og den
efterfölgende uten-
landsreise, da
han bl.a. besöker [Page 24]
Paris og en tid
er Chr. Kroghs
elev ved Acad.
Colarossi.
Meget mulig, at han
slet ondt i disse
årene, man han
tvilte ikke på sig
selv.
Og det synes, som om
hans lærere har
vært opmærksom
på hans usedvan-
lige evner - Chr.
Krohg hav han [Page 25]
en udmærket
attest - han fik et par små sti-
pendier - i det
hele tat ser det ut
til, at det har gåt
ham godt i disse
förste år.
Efter hjemkomsten til
Jölster, antagelig
i 1902 el. 03, er
det han så for alvor
tar fat på sine
gjerning. [Page 26]
Og nu er det vel
han for förste gang
ser Vestlandsnaturen
med en kunstners
öie.
Tidligere var den sikkert
for han som for
folk flest noget
selvfölgelig, som
han ikke reflekterte
over.
Men nu er det med
en gang, som om
denne kjendte og
kjære natur blir [Page 27]
noget större og far-
ligere, noget næsten
fiendtlig.
Nu er det han ser, at
denne natur ikke
bare er hans hjem
men også hans
fængsel.
Det er kontrastene mel-
lem studieårene,
kamerat-
livet i Oslo og
Paris - og den
ensomme, inde- [Page 28]
stængte Vestlands-
bygd - det er
denne kontrast, som
lar
han ane, hvad Vest-
landet egentlig er-
et fantastisk even-
tyrland på grænsen
av den beboelige vergen.
Der kan nok også i
de tidligere billeder
vært noget av
idyllen, f.eks.
Landskap med hvit
sky(1902)(Joh. Ameln) [Page 29]
,

som et av hans
tidligst, endu
ikke helt selv-
stædige arbbeider.
Det er særlig et bil-
led som otte, som
har ledet mig
ind på den tanke
at der er en sam-
menheng mellem
ham og Halfdan
Egedius [Page 30]
Men snart er han
helt sig selv, helt
vestlænding.
Stabur (nat.fal.)
Den våte höststemning
med rognetræet i
grå, grönne og brun-
sorte toner er
mesterlig git.
Vi vet at billedet er
malt för 1905 -
da blev det nemlig
kjøpt av Nat. fal.
på hans förste ut-
stilling i Oslo - [Page 31]
da var han bare
25 år gammel.
Omtrent samtidig
antar jeg at be-
slægtet billed
fra samme gård
skriver sig :
Tim i Jölster 1905
(Rasm. Meyer)
Det blir rikere og
bredere lagt an,
en mere monu-
mental skildring
av .
Også der den samme [Page 32]
strenge gjennemförte
farveskala.
Og dertil de morsomme
figurer, som
for förste gang
åbenbarer en
eiendommelig side
ved Na's begavelse
- hans satiriske blik
på menneskene,
særlig på böndene.



Jeg skulde være til- [Page 33]
til at tro, at også
et tredie billed til-
hörer denne gruppe
Begravelse i Jölster
(Shetelig)
Her möter vi et lan-
skapsmotiv, som
vi senere ofte finder
igjen hos Na. -
et tredelt motiv
med forgund, vand
og fjeld i parallelt
forlöp, uten side-
kulisser eller andre
kunstgrep. [Page 34]
Tilsyneladende
en primitiv kom-
position, men her
ialfald ypperlig
motivert og accen-
tivert ved likfölget
og gjærdestaurene
- alt parallelt med
landskapets hoved-
linier.
Også her er det den
koloritiske knappe
naturstemning som
betar os.
Og dertil det [Page 35]
bizarre motiv
med likfölget, som
ved förste blik
en uderligere betoning
av landskapets
grå og triste stem-
ning - men som
ved nærmere gransk-
ning er en ren og
skjær satire - helt
og holdent i Hans E.
Kincks ånd.
Men det er dog forholds-
vis sjelden, at
Na. beriker sine [Page 36]
landskaper med
slike figurmotiver.
Oftest i disse tidlige
år er det den öde
menneskeforladte
natur, som optar
ham.
Sæter i måneskin
(Rasm. Meyer)
Et stilfærdig og beskjedent
billed, men kanske
et av de sterkeste
han nogengang har
skapt.
I kold er denne [Page 37]
natur, med sneen
like indpå. Vi
föler det hele som
noget mystisk, næsten
symbolsk. De svarte jordhaugene
i dalbunden blir
for os næsten som
gravhauger -
vi tænker på de
gamle nodmænd
som ligger grav-
lagt på Grönland,
fordi kulden og
nöden dræpte dem. [Page 38]
Vinterlandskap
i måneskin
(Shetelig)
En beslegtet
fölelse möter os
i det eiendommelige
kolde vinterlandskap
med den fantastiske
spidse fjeldtop, som synes formet av
de samme natur-
kræfter, som
feier skyene hen
over himlen.
I dette billed er vi [Page 38]
nær ind på
en umiddelbar,
naivistisk natur-
opfatning.
Men ellers der det ikke
denne vi möter
hos Na.
Han var ikke nogen
naiv og ukyndig
dilletant, som
grublet over sine
motiver.
Han var tvertimot en
rikt begavt person-
lighet, vel ut-
dannet, en mand [Page 40]
som vidste hvad han gjorde.
Han arbeider ustanse-
lig i disse årene
- ved sin utstilling
i Bergens Kunst-
forening i 1908
mödte han med
ikke mindre end
63 billeder.
Og blandt disse finder
vi hele rækken av
hans mesterverk
fra de 5 förste
arbeidsåre, denne [Page 41]
periode, som nu
er så ypperlig re-
præsentert i Rasmus
Meyers Samlinger.
Ved denne leilighet
var det vel også
at Meyer erhvervet
det billed, som står som
hans hovedvært.
Kollen, november
(Rasm. Meyer)
Neppe nogengang i
malerkunstens
historie har vi [Page 42]
som har fåt et
virkelig monumen-
talportræt av et
enkelt fjeld.
Ansigt til ansigt med
Kollen har maleren
arbeidet med motivet,
som er seet strengt
frontalt og sym-
metrisk, som et
gammelt egyptisk
kongeportræt.
Uten nogen indlagt
symbolik, bare
ved selve styrken [Page 43]
av sin vision
har Astrup gjort
dette ene fjeld til
personifikationen
av alle naturens
farlige og onde magter.
Omtrent samtidig med
at dette billed blev
malt, sandsynligvis
våren efter, var
det han påbegyndte
det andet store
portræt av Kollen.
Kollen, vår
(fru Mohr) [Page 44]
Her er kompositionen

anderledes, med
skrålinier i for-
grunden, som indfatter og löfter
bakgrundens fjeld.
Fjeldet fylder her en
endu större del
av billedet.
Et pragtfuldt vært,
men kanskje ikke
så knugende og uhyg-
gelig öde som det
andet. [Page 45]
Dette billedet malte
han på av og til
gjennem mange
år, og det blev så-
vidt jeg vet ikke
færdig för 1924.
Slik gik det ofte med
hans billeder i de
senere år, han vilde
ikke slippe dem, för
han var helt til-
freds - og det
blev han aldrig.
Kollen II er et av
de få billeder, som [Page 46]
ikke har tapt på
den senere over-
arbeidelse. Men
man mærker dog,
særlig i billedets
nedre del, at det
maleriske fordrag
er blit et andet,
farverikere og bredere.
Stort seet er det stem-
ninger som disse,
som præger Na.s
kunst i de förste
4-5 arbeidsår.
Men så kommer [Page 47]
der et omslag i
hans stemning.
Han gifter si i 1907,
og får sig ⟨senere⟩ en gård i Jölster
og nu er det den
dukker op, denne
glæde ved naturens
rigdom og frugtbar-
het, som præger
så meget av hans
senere produktion.
Det er ikke længer höst,
vinter og tidlig vår,
som gir ham hans
motiver.
Nu blir det frugt- [Page 48]
blomstringens tid,
St. Hans og korn-
modningens tid,
som optar ham!
Den dyrkede jord,
menneskenes arbeide
og menneskenes glæde,
de ⟨hvite⟩ nætter -
Nordens lyse eventyr-
verden!
Förste gang möter vi
denne stemning i
Juninat i haven
(
Billedgalleriet)
för 1908 [Page 49]
Et motiv han har
gjentat mange gange
Den lyse månenat gir jordarbeidet en eien-
dommelig, næsten
religiös betydning.
Atter og atter i Na's
kunst möter vi
denne mystisk, som gjör hverdagslivet
til noget eventyrlig,
næsten hellig.
Det er hemmeligheten
ved den magt, som
denne kunst utöver,
at den eier dette [Page 50]
dypt menneskelige,
betydningsfulde.
Motivene er ikke bare
seet, men fölt
og oplevet.
- Samtidig med at
Na's motiver blir rikere,
lysere
og varmere i stem-
ningen, blir også
hans palet en
anden.
Han forlater de strenge
dystre toner
og söker rikere [Page 51]
koloristiske virk-
ninger.
Delvis skyldes dette
hans egen ut-
vikling, de nye
motivers krav.
Men dels skyldes det
også påvirkning
fra anden norsk
kunst, som i
denne tid antar
et sterkt kolori-
stisk, ofte næsten
broget præg.
Toneangivende kunstnere
som Thv. Ericksen, [Page 52]
Wold Thorne, Ludv.
Karsten og andre
har vel ikke været
uten indflydelse på
Na.
Særlig efter sin ut-
stilling i Oslo 1911
tör det vel hænde,
at han mangengang
har fåt hört, at
han malte for
mörkt og enstonig.
Alt sammensværger
sig til at före Na.
bort fra den kolorit, [Page 53]
som var hans egen
og over i en anden,
som han ikke altid
mestret.
Hans kunst falder på
denne måte i tre
perioder - tiden
för 1908, over-
gangsårene og tiden edter 1911
Fra overgangstiden ⟨er⟩ vel
oprindelig
⟨Barn⟩ i haven
(fru A.)
Men malt på gjennem [Page 54]
flere år.
Det er mig fortalt,
at der for hvert
vår blev malt til
endu et barn på
billedet, eftersom
de kom.
Ialfald er det, som så
mange av Astrups
billeder, blit rikere
efterhanden som
han arbeidet med
det.
Havebilledet synes
mig i nær slekt
med Juninatten
Men fyldt av en anden, [Page 55]
rikere, men også
jordisk stemning

,
,
Livets eventyr
kunde man kaldt
det - og Astrup har
selv antydet en
slik tolkning ved
at ta med kirke-
gårdens kvite og sorte
trækors længst tilhoire
- som et memento mori.
Sommerens höitidsstund
er dog ikke frugt-
blomstringen - [Page 56]
men den gamle
hedenske midtsom-
merfest, som nu
kaldes St. Hans.
Bålenes mystik i som-
mernatten röken
som driver mellem
fjeldene, har gang
på gang beskjæftiget
Na.
Det tidligste billed med
dette motiv, antaglig
fra tiden omkring
1907-08, der des,
værre ikke med
på utstillingen. [Page 57]
Men jeg gjengir det
efter foto.
St. Hans ( Lund)
Koloriten tör jeg ikke ha
nogen mening om,
men er billedet
så tidlig som jeg
tror, skulde det
endu ha noget
av hans dystre
brungrönne og
gråviolette farve-skala.
Senere har han gjen-
tat motivet i [Page 58]
stor målestok i
et billed, som hænger
på utstilling,
men som med
sine fremherskende
blåviolette farver
hörer til hans mindre
gode ting.
St. Hans, stor ufærdig
ca. 1914-15 (fru A.)
Men i en stor skisse
ser vi samme motivgit med mesterlig
kraft og friskhet,
som viser hvilken [Page 59]
malerisk evne Na.
igrunden eiet, når
han helt fulgte sit
eget sind.
Og endelig byr utstil-
lingen på et
tredie St. Hans-
billed, også fra
de senere år.
St. Hans, litet
ca. 1924 (fru A.)
Her er rikere og mer
komplisært kom-
position.
Eiendommelig grå-grön-gul
kolorit. [Page 60]
I det hele tat er mange
av de ufærdige billeder
fra de senere år
av ypperlig koloristisk
holdning.
Det er egentlig bare i
de færdige, ofte
overarbeide billeder
at den farlige til-
börlighet til det
brogede gjör sig
gjældende.
Til de friske, helt
maleriske tin hörer
Solbilled med hvit hest
1914-15 (fru A. [Page 61]
Kanske skyggen
står litt hårdt
men den balenseres
ypperlig av
fjeldet bak.
Alt det hvite, skyene,
hesten, de lyse
trær, står ⟨udmærket⟩
til de frem-
herskende lyse
grönne og gule
farver.
Et beslægtet motiv
finder vi i en
række billeder med
korn på staur. [Page 62]
Kornaker 1915-16
(Kramer)
Kornstaurenes fantastiske
former er av
interessant virk-
ning sammen med
naturen.

Sommerdag i Hillaren
1924 (fru A.)
Men det mærkeligste
av alle hans som-
merbilleder er
dog det opp fra
hulen i sætergrænden [Page 63]
hvor barna lever
et herlig vildmands-
liv, mens töiet
henger til törk.
Her synes vi næsten
vi föres tilbake til
stenalderen, og
i det hele er der
jo meget i Na's
kunst, som förer
tankene tilbake til
en fjern og hedensk
fortid. [Page 64]
Men Astrup besökte
også en sjelden
gang byen og
fra en slik reise
förte han med
sig de skisser
som blev til det
mærkelige
Bergensbilled
påb. 1914 mange år (Kragberg)
Kanskje ikke malerisk
av hans bedste ting
men stort og mor-
somt seet, med
den typiske regn-
veirstemning, [Page 65]
som han selv kjendte
så godt fra Jölster.
Leilighetsvis malte
han også interiörer
fra sin egen stue
(fru A.)
og i det heldige
öieblik kunde
han her vise
en glæde ved
det rent maleriske
samspil, som
minder os om,
at ingen mindre
end Harriet Backer
var hans förste
lærer. [Page 66]
Det hænder også,
at han maler
figurbilleder
Familiegruppe
med selvportræt
1916-18 (fru A.)
For os, som beundrer
ham som kunstner,
er et billed som
dette av særegen
værdi, selvom vi
ikke tör regne det
til hans betydeligste
værker.
[Page 67]
Men ingen skildring
av kunstneren Na.
vild være korrekt,
om den bare sökte
at gi et billed av
maleren
Han arbeidet jo nemlig
også til stadighet
med træsnittet
og her var han
en særpreget og betydningsfuld
nyskaper.
Efter sigende skal
han ha lært [Page 68]
farvetræsnittets
vanskelige kunst
av en japaner i
Paris, og i de
tidligste arbeider
av denne art
mærker vi også
påvirkning fra
japansk kunst.
Allikevel er et arbeid
som
Farvetræsnit, tidlig
vår
helt selvstændig.
Eiendommelig, koldt
og rart.
Nydelig gjennemarbeidet [Page 69]
og henrivende i farven.
Senere blir koloriten
rikere og streifer
også her det bro-
gede. Hvert ryk
individuelt, næsten
som et maleri,
fordi farven altid
lægges frit på
blokken.
Ved bækken (farvete)
Det störste, bare 4
exemplarer, som
alle har krævet
lange tiders arbeid. [Page 70]
I de almindelige
træsnit i sort og
hvitt når han
dog kanskje höiest.
Og her möter vi
illustratören
og digteren Na. Bukken som
kom til Himmel-
rike
Ill. til Björnsons
bondefortællinger.
Et tidlig arbeid,
datert 1905. [Page 71]
Senere var det
især Kunck, som
optok ham, og
i illustr. til hans
bondenoveller
når han det
mersterlige.
Tll-Nils omringes
Uhyggelig, grotesk og
ypperlig som sort-
og hvitt-kunst,
kanske hans ypperste
blad.
Når man ser slike
ting, undres man [Page 72]
på, om ikke
Na. eiet evner
til en rikere, fan-
tasifuld figur-
kunst, kanske
av dekorativ karakter.
Og en enkelt gang
i de senere år
har han selv
vært ind på
en slik tanke.
Skissen
i Lölster 1925
Billedtæppe eller altertavle. [Page 73]
En ung pikes
dröm, hvor -
scenen utspilles i
hjembygden natur-
omgivelser.
Av stor dramatisk virk-
ning med de fakkel-
bærende lanseknekter
og tre kors
i bakgrunden.
Også her blandes det
groteske element
ind ⟨med⟩ de tre
apostle.
Det hele har noget
av den sengotiske
kunsts charme. [Page 74]
Det skulde vært
interessant, om
Na. hadde fåt
anledning til at
arbeide videre i
den retning, som
her er antydet.
Men vi må allike-
vel ikke glemme,
at landskapet er
hans væsentligste
og uforglemmeligste
indsats.
Her er det han har [Page 75]
skapt sine merster-
værker, de dystre
skildringer av
Vestlandets våte
og kolde fjeld-
verden - og
de varme og
rike sommer-
billeder fra det
samme Vestland,
som er så uendelig
rikt på kontraster.
Det er den indtrængende
naturfölelse i disse
arbeider, mystikken, der hvilder over dem. [Page 76]
som gjör Na's ⟨værk⟩
til noget enestående
i vort lands kunst-
historie.
Vi fölte det ved hans
bortgang, somom
landet hadde tapt
en av sine betydeligste
sönner.
Og mindeutstillingen
viser, at vi fölte
ret: - Nikolai
Astrup var en av
de store.
Gjennom sin
kunst vil han altid leve
iblandt os.